Mit liv i litteraturen

www.petermouritzen.dk

Skriv til forfatterpetermouritzen@gmail.com

BØGER – romaner, noveller og digte i udvalg

Tre trin til Helvede, Jensen & Dalgaard, roman, 2013

Morsom, bevægende, rablende, klog … Bogen beskriver et opgør mellem hjerte og hjerne, som slår gnister – Politiken

  • Peters hidtil bedste roman – Jens Henneberg, Nordjyske

Min oversættelse af Robert Louis Stevensons Ligrøverne blev udgivet samtidig med ovennævnte roman `Tre trin til Helvede´, da de to bøger refererer til hinanden.

Om Gud vil og Fanden ikke sætter sig imod det, digte, 2012

Poesi skrevet med tungen i kinden og en sylespids pen. Der er, som undertitlen fortæller, både gode og onde digte i samlingen – men de er alle fremragende, snurrige og tankevækkende.

40 års udvalgte digte 1971-2011. Forlaget Alfa. Maleri af Poul Anker Bech. Det blev malet som et triptykon til min 50-års fødselsdag i 1996 og kan ses i fuld udstrækning her. Poul Anker kaldte selv billedet for `Motiv fra Petershave´.

  • Efter gennem mange år udelukkende at have udfoldet sig som prosaist – senest mest for børn og unge – præsenterer Mouritzen sig atter som den lyriker, han oprindeligt var. Ganske vist især i form af ældre digte, men den foreliggende samling, ” Om Gud vil og Fanden ikke sætter sig imod det. Gode og onde digte 1971-2011″, der udkommer i dag, indholder også nye og ikke tidligere offentliggjorte tekster og er alt i alt en velkommen påmindelse om, hvor oplagt en genre lyrikken er for en digter med et så vitalt forhold til ordene som Mouritzens. – Kristeligt Dagblad
Jazz og poesi på Futten i Blokhus april 2012 i anledning af min udgivelse af `Om Gud vil og Fanden ikke sætter sig imod det´. Det er Mogens Nissen på altsax og Morten Hansen på bas og forfatteren med hatten i hånden. Der var fuldt hus.

Foto fra Futten: Mette Filskov Arno

Bog Forum 2012.

Sandhedens fjer – lette historier, Samleren, 2005

Forside: Lotte Bruun Rasmussen

  • Peter Mouritzen kan den kunst at skrive karnevalistisk i “Den tavse bas”. Men i hans herligt lette leg med sproget er der også noget grumt, som kommer til fuld udfoldelse i “Sandhedens fjer” … Der er kun få, der som Peter Mouritzen mestrer fantastikkens korte, stramme form. Og endnu færre, der formår at give den fantastiske fortælling en personlig drejning, så den ikke kun sætter vores rationalitet på spil, men også vrider en bestemt synsvinkel på verden ind i det – Rigmor Kappel Schmidt i StandArt

          

Den tavse bas, roman, Samleren, 2001

Forside: Poul Anker Bech

  • Det er djævleblændt godt gjort … Fra middelalderens karnevalistiske traditioner og det bedste i mellem- og sydamerikansk moderne litteratur kender vi den fabulerende genre. At ordekvilibristen Peter Mouritzen formår at omplante denne sprudlende krops(åbnings)nære tradition til dansk muld, er et frugtbart tegn – Niels Houkjær i B.T.

              

Slangens nat, roman, Samleren, 1995

  • “Det er slangens nat. Og Schlumberger vil komme.” Stil brikkerne frem på brættet. Bered dig på dit livs skakspil. Indsatsen er høj. Præmien er højere – Bjarne Michael Jensen i Bogbladet Griflen
  • Jeg er ikke nogen stor skakspiller. Det er vist betryggende nok, hvis man skal dømme efter den forbløffende og fantastiske handling i Peter Mouritzens roman – Johs. Nørgaard Frandsen i Fyens Stiftstidende

Forbudte børn, roman, Gyldendal, 1984

Det var en dejlig barndom! Fordi alting var forbudt, kunne vi gøre alt det vi ikke måtte …

Forside: Lilian Brøgger

  • Man småklukker hele tiden over den ugleagtigt alvorlige, skæve komik – Annelise Schønnemann i Politiken
  • Han fortæller en barndomshistorie, sådan at man som læser både er ved at dø af grin og af gru. Barndommens uhyrligheder og kriblende uhygge er tæt på en – Mette Winge i Weekendavisen
  • Det er længe siden jeg har grinet så højt så mange gange under læsningen af en ny dansk roman – Ejgil Søholm i Information

`Forbudte børn´ blev genudgivet som paperback hos Samleren i anledning af min 50-års fødselsdag i 1996.

Forside: Lotte Bruun Rasmussen.