PETER MOURITZEN

Da jeg var ung digter, Peters SUB-PUB 2019

Digte i anledning af mit 50-års forfatterjubilæum efteråret 2019. Jeg debuterede på undergrundsforlaget Arena SUB-PUB i 1969.

Om Gud vil og Fanden ikke sætter sig imod det - Gode og onde digte 1971-2011, forlaget Alfa 12

"Grusomme gys i forklædning ... God samling af Peter Mouritzen ... en velkommen påmindelse om, hvor oplagt en genre lyrikken er for en digter med et så vitalt forhold til ordene som Mouritzens." 

      Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Nedtælling til en ny dag, Gyldendal 78

"Ha

 nu er det snart nat med jer!"

Safari, Gyldendal 76

Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg kan ikke lide børn.
   Og af dyr kan jeg ikke tåle dem med pels.
   Selv om jeg har været bibliotekar i 34 år, får børn det til at klø på min krop. Jeg får udslæt af deres vrimlen.
   Livet i bogbussen er det værste, og lægen giver mig det forkerte, fordi jeg ikke fortæller ham sandheden. Han har et barn, der låner, en pige som giver mig pletter i panden.
   Andre børn giver mig andre pletter, små knopper eller andre større udslæt, der kan samle sig i plamager.
   Børnene kan heller ikke lide mig, men de låner næsten lydløst, fordi jeg kan finde på at true.
   Det sker dog sjældent, og det er ikke farligt for min stilling. Kun halvhjertet går forældrene imod prygt.
   Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg kan ikke tåle børn. Vidste det først selv for nylig.
   

Solen står op over messingblæserne, Gyldendal 75

Far og mor og børn

Han har altid næret en vis mistillid til lægerne. De skar hele hans arm af, og det var endda tydeligt for enhver, at de kunne have nøjedes med tommelen.
   Hans kone hedder Rosa, og hun smører sig hver aften ind i et billigt præparat, som hun selv fremstiller i håndvasken efter en gammel, gulnet recept. Børnene er egentlig for gode til denne verden. De kan falde ned ad alle trapperne og så løbe op igen med en hujen.

I den blå time, Arena 73

græd ikke!

vi sidder i en stue på landet og

lytter til vore forkølede unger

i dag kom Gud drønende på

scooter gennem Poulstrup men

vi genkendte ham straks

tænk hvis

Døden taber sine bukser!

verden vil runge af latter